Med den nye Fendt Katana 650 er Katana finsnittere nu for alvor på vej ind på markerne. I Tyskland har de allerede erobret en stor markedsandel, og vi er sikre på, at det samme vil ske i Danmark, når først maskinstationer og landmænd bliver fortrolige med den suveræne maskine, dens kapacitet og den høje foderkvalitet, Katana 650 leverer.

Ring til os, hvis du vil med ud at prøvekøre en Fendt Katana 650. Vi lover, at det bliver en god oplevelse.

TBS i Starup:  75 38 11 22    -    TBS Holstebro: 97 42 09 66    -    TBS Suldrup: 98 37 83 44    -    Askildrup Agro: 81 11 71 00


Fendt Katana 650 er Fendts nyeste model. Den bygger på den hidtidige platform, men er fornyet og forbedret på baggrund af erfaringer fra marken og kundernes ønsker. Samlet set har de nye features resulteret i ca. 20 % større kapacitet end dens forgænger havde. Samtidigt er foderkvaliteten helt i top.

Kapacitetsforøgelsen er primært opnået via bedre materialeflow og behandling ved at ændre på opbygningen efter snittercylinderen, som efter det nye design følger et nærmest lineært flow gennem maskinen. Endvidere er corncrackeren nu større og tungere, og tuden er gjort både bredere og dybere, så maskinen nemmere kan komme af med majs, græs osv.
Også driftssikkerheden er optimeret via nyt design om sugekurven, stærkere bagaksel, forbedrede ophæng og flere andre tiltag.

Fendt Katana 650 arbejder med en hel ny proceslinje, der er udviklet til at forene høj kapacitet med optimal foderkvalitet. Indføringshuset i den nye Katana 650 er konstrueret væsentligt kraftigere end tidligere, og ingeniørerne har redesignet valserne for at få bedre flow. Det betyder specielt meget i græs, som tidligere kunne være tilbøjeligt til at hænge fast i valserne under våde forhold. Det sker ikke nu.

Den teoretiske snittelængde kan justeres i spændet 3,7 – 21 mm med 28 knive på snittecylinderen (20, 28 og 40 knive er også en mulighed).

Den nye Katana 650 er udstyret med en 12 tons bagaksel. Det giver mulighed for at køre med store baghjul.

Proceslinjen i Katana 650 er designet, så afgrødernes flow gennem maskinen foregår i en lige linje fra indføring, via snittecylinder og hele vejen op gennem tuden. Det sikrer ikke blot kapaciteten, men skaber også plads til at bearbejde afgrøderne optimalt, så foderkvaliteten bliver høj. 

En 300 mm stor cracker i en 650 hk snitter er et særsyn. Den skal indfri kundernes ønske om, at kernerne bliver delt i 6 dele, hvilket sætter enormt store krav til crackeren, når der f.eks. snittes på 15 mm. 

Uden skarpe knive kan kapaciteten ikke holdes. Slibesystemet til snittercylinderen på Katana 650 er forbedret, så slibestenen drejer nedad, mens den kører hen over knivene for at sikre en ensartet slibning i hele bredden. Et sæt græsknive kan holde hele sæsonen. 

Fendt Katana er udrustet med et kontursystem, som sørger for sideværts opretning af det påmonterede hoved. Når snitteren kører med majsskærebord, sørger en hydraulikcylinder for at korrigere ud fra sensorer på skærebordet. Og når pick-up’en hænger på snitteren, kan samme hydraulikcylinder sammen med fjedre sørge for at kompensere for uligevægt på pick-up’en.

Katana 650 er udstyret med ASR for at undgå hjulslip og sikre optimalt træk, og på kraftige sidehældende marker anvendes gyroskopet i snitterens GPS aktivt til at øge trækkraften på det laveste hjul.

Alle Fendt traktorpiloter vil føle sig hjemme i kabinen på en Katana 650, for den er indrettet med velkendte Fendt-betjeninger og systemer. For kommende piloter er der intet at bekymre sig om – hele opbygningen af betjeningssystemer og terminaler er ekstremt brugervenligt og intuitivt.

Fendt Katana 650 har fået større tud end tidligere, så materialet kan passere hurtigt og blæses til følgevognene bagved eller ved siden uden problemer. Frihøjden under tuden er på 6,2 meter, og hvis det ikke er tilstrækkeligt, har Fendt forberedt montage af to tudforlængere. Som en ekstra detalje følger tudens arbejdslys og kamera tudflappens bevægelser. 

Det skal være nemt at foretage den daglige service på maskiner. Fendt Katana 650 er designet, så arbejdet kan udføres hurtigt og konsekvent, idet der er nem adgang til alle vitale servicepunkter.

Uanset maskinkvalitet og daglig service vil der komme driftsstop. TBS har uddannet Katana servicespecialister og har ægte døgnservice 24/7. Du kan altså altid få serviceback-up til din snitter, hvis uheldet er ude. Som en af AGCO’s strategiske reservedelspartnere har vi reservedele på hylderne.